|
Arbejdet med at organisere og arrangere udveksling
for unge mennesker er et fokusområde for Holbæk Østre Rotary Klub.
Hvert år giver Holbæk Østre Rotary Klub to unge mennesker muligheden for et års
ophold som udvekslingsstudent i et oversøisk land, og klubben
modtager ligeledes to unge fra de lande, som Rotary i Danmark udveksler med.
Alle unge, der i det år de rejser ud er mellem 16
og 18 år, kan søge om at blive udvekslingsstudent for
Holbæk Østre Rotary Klub.
Udvælgelsen foretages i oktober måned på baggrund af indsendte
ansøgningsformularer udfyldt af den unge og en interviewrunde med ansøgerne.
Rotary's formål med programmet for udvekslingsstudenter er:
- At fremme international forståelse ved at gøre det muligt for unge at opholde sig i
fremmede lande som "Ambassadører for goodwill og international forståelse"
- at gøre det muligt for unge gennem et årsophold i fremmede lande at opleve andre
folkeslags levevis, følge deres skikke og skoleundervisning i omgivelser, der er helt
forskellige fra deres hjemlige forhold, og
- At modne dem og udvide deres horisont ved at leve sammen med - og indordne sig
under - folk af en anden kultur, religion, race og ved personligt at måtte klare sig i
dagligdagen under helt nye vilkår.
Hvert år udveksles omkring 170
unge danske med et tilsvarende antal unge fra andre lande.
På verdensplan omfatter Rotary's ungdomsudveksling hvert år omkring 9000 unge.
|