Forside
Bestyrelse
Udvalg
Ungdomsudveksling
Kalender
3 Minutter
Historie

HØRK's HISTORIE

Initiativet til oprettelse af Holbæk Østre Rotary Klub udgik fra Holbæk Rotary Klub, der blev stiftet allerede i 1931.  Den drivende kraft var den daværende præsident for Holbæk Rotary Klub, Erik Hakonsen.

I efteråret 1965 inviteredes Arkitekt Anders Monrad Hansen, Advokat Hans Henrik Poulsen, Tandlæge Poul Balling, borgmesteren i Tølløse Volmer Olsen og Erik Brandrup, som gæster til Holbæk Rotary Klubs møder. De må have gjort et tilforladeligt indtryk, for det endte med, at de blev inviteret hjem til Erik Hakonsen en aften. Han ledede mødet
diplomatisk og målbevidst. Der var ikke noget at tage fejl af : Nu skulle der startes en ny Rotary Klub i Holbæk.

Rollerne i den første bestyrelse blev bestemt:

Præsident:

H.H. Poulsen

Vicepræsident:

Volmer Olsen

Sekretær:

Monrad Hansen

Kasserer:

Poul Balling

Klubmester:

Erik Brandrup


Fredag kl 12.00 blev valgt som mødedag og stedet blev Strandparken.

Det næste skridt, som blev foretaget, var at skrive til Rotary Internationals hovedsæde i Evanston, U.S.A. og søge om anerkendelse som værende en klub under organisation.

Ved mødet hos Erik Hakonsen havde man skabt den nødvendige struktur i form af bestyrelse + bestemmelse om mødetid og sted. Den følgende fase ville være at tilvejebringe det nødvendige medlemstal på mindst 20, før vores klub kunne blive accepteret som en regulær Rotary Klub.

I løbet af vinteren 1965/66 var mødtes den ny bestyrelse uformelt hver fredag, og så den 18. marts 1966 holdt blev der holdt generalprøve på et rigtigt møde.

Svaret fra Evanston kom ret hurtigt, om at Rotarys øverste ledelse (Board of Directors) efter indstilling fra guvernøren i vores distrikt anerkendte os som under organisation fra og med den 25. marts 1966. Dette er vores Organisationsdato.

De efterfølgende måneder samledes 21 kammerater, der ville være med. Så kunne vi igen skrive til Evanston, hvor ledelsen ved et møde den 28.10.66 besluttede at give os charter som en Rotary Klub. Dette er vores Charterdato.

Charterfesten blev afholdt den 27. januar 1967, den største fest i enhver rotaryklubs levetid.

Festen startede kl. 17 i festsalen på Stenhus, der var fyldt til sidste plads, idet der var en masse gæster, ikke mindst fra naboklubberne, ialt ca. 200 deltagere med vores guvernør rektor Svend Larsen i spidsen.

Han overrakte vores præsident H.H. Poulsen charterbrevet fra Evanston, hvormed klubben blev optaget i Rotary International.

Vores dirigentklokke fik vi af Holbæk Rotary Klub.

Som årene gik, blev der flere og flere, som havde svært ved at gå til rotarymøde midt på en travl arbejdsdag. Det kostede mange overvejelser og diskussioner - det kostede også nogle medlemmer - da klubben i 1984 tog springet til aftenmøder om mandagen.

I 1968 fik vi vores søsterklub, dvs. Holbæk Østre Inner Wheel Klub. Den blev startet af Ester Hakonsen, gift med Erik Hakonsen. Hun var dengang præsident for Holbæk Inner Wheel Klub.

Klubbens fornemste aktivitet har altid været ungdomsudvekslingen. Det kan vi først og fremmest takke afdøde rektor Svend Larsen for. Han var i mange år den drivende kraft bag ungdomsudvekslingen i Danmarks Rotaryklubber.

Det er måske ikke helt tilfældigt, at dette arbejde er taget i arv i vores klub af Steen Christiansen (Svend Larsens svigersøn), der på denne måde - sammen med Sten Larsen - giver vores klub en fin placering i Dansk Rotary.

----------------------------
Forkortet gengivelse af 3 minutter afholdt af "Erik Brandrup" på 30 års dagen for Holbæk Østre Rotary Klub's organisationsdato.